Healingsmassage

Din krop er dit redskab og din bolig i dette liv
Den er din ven
Din ven taler til dig
Lytter du?
………. ( citat: Zone-Lone)

Healingsmassage er:

-En massage i stilhed

-En kombination af healing og massage.
Healingsmassagen er nok den massageform, som er den mest blide, langsomme og omsorgsfulde vi har, -og tilmed den dybest afspændende.

Før massagen kan starte fortæller jeg dig om forløbet, så du kan føle dig tryg.
Du fortæller mig om der er nogle specielle hensyn jeg skal tage.
Måske har du allerede fortalt mig, hvorfor du er kommet og hvad du ønsker at få ud af behandlingen.
Måske ved du det ikke, og det er helt i orden.
Jeg er sikker på jeg kan give dig en oplevelse du vil huske længe.

Du vil ligge lunt, trygt og godt mellem to lagner, og der afdækkes ikke mere end lige der, hvor jeg skal massere.
Du masseres/berøres fra top til tå, dog ikke intim-zoner og evt andre zoner du ikke ønsker.
Vi afslutter massagen med kort at dele din- og måske min- oplevelse.
Men der behøves ikke ord.
Nogen gange bliver ord ligesom fattige lige efter.

Healingsmassagen er god til:

-Alle!

ja, alle er velkommen, og vi har alle brug for at blive rørt og berørt.

Har du brug for at få det bedre generelt, under eller efter sygdoms forløb, er denne form for behandling fantastisk.

Selve massagen tager ca. 90 min. Men du skal beregne op til 2 timer her.

Specielt første gang du prøver healings-massage og især jer som er stress ramt, er det en rigtig god ide at holde helt fri minimum 2 timer efter.

Hvor tit?

En enkelt gang, vil give dig buddet på om det er noget for dig.

Flere gange, som selvforkælelse/udvikling f.eks en gang om måneden eller kvartalet

Eller som udviklingsrejse over flere gange, hvor flere at mine avancerede teknikker kommer i brug, og du vil opleve en anden dybde, under massagerne.

Udviklingsrejse – personlig udvikling – “mindfull”massage?

At tage et forløb på 4, måske 4+4 behandlinger med max. 14 dages interval, kan være det bedste du har gjort for dig selv de sidste mange år.

Ved at beslutte sig for denne rejse, kan kroppen huske sidste behandling, og du vil opleve et  personligt udviklingsforløb

Hvad skal du have med?

Bare dig,

Jeg har lagner -vasket i tidens mindst belastende vaskepulver.

Massage olie

Huden er vores største organ, her tager vi mange ting ind, så det er vigtigt for mig at det jeg anvender til massagen, er noget som er så rent som muligt, og kan spises.

Jeg anvender derfor økologisk mandelolie, hvor jeg som udgangspunkt har  tilføjet 100% æterisk lavendelolie. Periodisk andre dufte, afhængig at dit behov.

En vinter- eller sommertør hud, vil elske, den forholdsvis megen olie, jeg anvender.

 

Glæder mig til en dejlig seance, med dig